Ja, hip hip hurra for hovpleje! Lyder muligvis mærkeligt, men jeg elsker, når jeg laver hovpleje på min gamle pony! Det er en tilfredsstillelse for mig at stå der med min hests hove på mit knæ og skrabe skidt og møg væk fra hoven og pleje den med gode olier og cremer, så de skinner og bliver super flotte. Ligesom når jeg selv er i gang med min manicure, min menneskelige udgave af hovpleje og ser hvordan mine negle forvandler sig fra triste og slidte negle, med skallet neglelak, til pludselig igen at ligne fine damenegle. Og det skal min hest også have lov til! Flotte negle og hove, det er lige det, der sætter prikke over i´et, ikke?
Det er muligt, at jeg er lidt forfængelig på min ponys vegne, men jeg bilder mig ind at den også sætter stor pris på den gode behandling. Den ser ligesom gladere ud og går med rank hals og løftet hovede, når vi sammen forlader stalden og begiver os ud på færd i naturen.
Det er det hele værd! At se min pony være glad og velbefindende! Den med sine flotte hove og jeg med mine fine negle. Vi er et flot par! Så ja, hurra for hovpleje!